Kom i gang med investering

Trods inflation og flere kriser kan det være en rigtig god idé at overveje at starte med at investere i aktier. Er du f.eks. træt af at se dine penge stå stille på din bankkonto eller vil du gerne tjene flere penge, så kan investering være vejen frem.

Men hvor skal man starte, hvis man ikke har nogen erfaring med det? I denne artikel guider vi dig til hvordan du kan handle aktier på en sikker og begyndervenlig måde.

Hvad er aktier?

Aktier er en investering, dvs. et produkt, der giver dig andel i en virksomhed. Du kan købe aktier i både danske og udenlandske virksomheder. Når du køber aktier, bliver du medejer af den pågældende virksomhed. Du har altså mulighed for at tjene penge, hvis virksomheden går godt, og omvendt kan du tabe penge, hvis virksomheden går dårligt.

Du kan både investere gennem din egen bank eller via en investeringsplatform. Her kan det være vigtigt at være opmærksom på, at banker tager betaling for at investere for dig.

Når man taler om aktier, kan man sagtens komme til at tro, at det kun er for folk med masser af penge. Sandheden er, at alle kan investere i aktier og det er slet ikke svært at komme i gang. Er du f.eks. studerende, kan du medregne aktier i dit budget.

Det er dog både vigtigt at være bevidst om hvor mange penge du vil investere og at være bevidst om hvor risiko-villig man er – dvs. at være bevidst om hvor mange penge du i teorien er villig til at miste.

Start med en ETF som nybegynder

Når du starter ud med at handle med aktier, kan det være en god idé, at investere sine penge i en ETF. En ETF er en investeringsfond, hvor eksperter udvælger en række aktier, obligationer og evt. råvarer, som guldbarre, ud fra et tema. Det gør, at du i stedet for blot at investere i en virksomhed – som du gør, når du køber aktier – investerer i flere virksomheder.

Det gør at din risiko for at tabe penge bliver mindre – går det dårligt for en af dine virksomheder, går det højst sandsynligvis godt for en anden og på den måde udligner dine investeringer sig. At starte med at investere i en ETF kan føles mere sikkert som nybegynder. Forhåbentlig har du nu i hvert fald mere mod på at investere.