Slynge (børn)

For alternative betydninger, se slynge.

Overalt i verden har man båret børn, enten på armen eller i en form for bæretørklæde. Babyslynger er egentlig en gammel opfindelse, der er blevet genopdaget i Vesten.

Babyslynger kan groft inddeles i tre typer:

Skråslyngen er den mest udbredte type. Den er nem at gå til for nye slyngebrugere og kan bruges fra barnet er nyfødt, til det er 2-3 år.

Det nyfødte barn ligger nærmest som i en hængekøje i vuggestillingen, en slags naturlig fortsættelse af tilværel-sen i mors mave. Efter nogle uger kan barnet sidde oprejst i fosterstilling med sin mave mod bærerens mave og med numse, ryg og hoved godt støttet af slyngen. Ved 3-4 måneders alderen, når barnet kan holde hovedet selv, kan det ind i mellem sidde i skræd-derstilling med ryggen mod bæreren, og fra ca. 5-måneders alderen og frem kan barnet sidde på hoften. Skal der røres i kødgryderne kan man nemt rykke barnet om på ryggen for en kort bemærkning.

En skråslynge er meget fleksibel, den er nem at få på og af, det er nemt at amme, at ændre stilling fra ammende til siddende og at skifte slyngen fra mor til far, endda mens barnet bliver liggende i slyngen.

Vikler

En vikle er i princippet et langt sjal, som man bruger til at vikle barnet fast til kroppen med. Der er utallige bindemuligheder, hvor man bærer barnet på maven, på hoften eller på ryggen. Det er en meget fleksibel slyn-getype, som kan bruges af voksne i alle størrelser til babyer og børn i alle størrelser, og man kan endda også bruge en vikle til at bære to babyer - super med tvillinger!

Babyvikler findes i strækstof, der primært egner sig til helt små babyer, og i vævet stof, der er bedst egnede til lidt større børn fra 2-3 måneder og op til 2-3 års alderen. Vikler er meget behagelige, hvis man gerne vil bære sit barn i længere tid ad gangen – f.eks. på en lang tur på stranden.

Bæreseler af mei tai-typen

Mei tai-bæreseler minder lidt om almindelige bæreseler, men de støtter barnet bedre. De er baseret på den traditionelle asiatiske mei tai, der består af et firkantet stykke stof med to sæt stropper til at binde om maven og over skuldrene, så vægten fordeles optimalt for bæreren. Bærestykket er bredt under barnets numse, og barnet støttes fra knæhase til knæhase – så vægten bliver fordelt over hele numsen og begge lår. Barnet sidder også tættere ind til bæreren, end det gør i almindelige bæreseler.

Mei tai-bæreseler er bedst egnet til børn fra 4-6 måneders alderen og frem. De er rigtig gode til at bære større børn på ryggen og fylder ikke noget at have med i tasken.

Mei tai bæreselen/slyngen kan være lidt besværlig for en nybegynder men det bør ikke afskrække, det er besværet værd idet selen giver bærer og barn en langt bedre komfort og bevægelsesfrihed end en traditionel bærersele. Der findes adskellige forum hvor man kan få hjælp til at vælge og bruge en sele.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Slynge_%28b%C3%B8rn%29
Al tekst er udgivet under GNU Free Documentation License










 

Stikordsregister: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å


Gør til startside
Føj til favoritter
Send til en ven
Sitemap
Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig Glem kode?
KONTAKTbasen STATISTbasen BLOGbasen MAILbasen LINKbasen STARTbasen
906 online
Du er her: STARTbasen » Leksikon » Artikel: Slynge (børn)