Sinear
Sinear ( hebr. שִׁנְעָר Šin`ar) er en bred betegnelse for området der svarer til Mesopotamien, og som findes otte steder i Bibelen. I Første Mosebog kapitel 10:10 omtales landet i forbindelse med Nimrods kongedømme omkring byerne Babel, Uruk, Akkad og Calneh i landet Sinear. I kapitlet efter omtales landet som det sted hvor menneskeheden ville bygge Babelstårnet, og hvor Gud forvirrede sprogene for at forhindre dem i det.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sinear
Al tekst er udgivet under GNU Free Documentation License
Al tekst er udgivet under GNU Free Documentation License


