Aabenraa

Åbenrå er også navnet på en gade i København, se Åbenrå.

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med 16.003 indbyggere ( 2007) [1]. Byen har en 7,5 meter dyb havn med betydelig skibsfart. Der er en mangeartet industri lige fra Marcussens Orgelbyggeri til Callesens Maskinfabrik.

Byen blev i 1970 administrativt center for Sønderjyllands Amt. Siden 2007 har det tidligere Sønderjyllands Amt indgået i den nye Region Syddanmark og er nu også en del af en ny storkommune, stadig med navnet Aabenraa Kommune sammen med kommunerne Rødekro, Lundtoft, Tinglev og Bov.



Byens historie

"Opnør" var oprindelig en landsby, som lå ved åen. Navnet optræder første gang i de skriftlige kilder i 1231. Formentlig er navnet en sammenskrivning af gammel dansk "opæn" dvs. åben og "ør" ( Sandet landsbyen ved den åbne strandbred) Landsbyen udviklede sig i den tidlige middelalder omkring bispeborgen Opnør Hus til et lille bysamfund med havn, håndværk og fiskeri. At havnen var byens livsnerve, bekræftes af et dokument fra 1257, hvor navnet Aabenraa nævnes første gang. Her giver Kristoffer 1. munkene i Løgumkloster toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe "vor havn i Obenroe". Navnet ændredes gradvist gennem tiden: Obenroe , Opneraa, Apenra, Apenrade og Aabenraa.

Aabenraa hørte efter arvedelingen i 1560 og indtil arvehyldningen i 1721 under Gottorp-hertugerne.

Byen havde sin storhedstid fra 1750'erne og indtil 1864, hvor byens skibsfart var i stor vækst med handel på Middelhavet, Kina, Sydamerika og Australien. Søfolkene hjembragte særprægede skikke og rigdom fra specielt Østen. Aabenraa havde det danske monarkis største handelsflåde efter København og Flensborg. Byens fire til seks skibsværfter var berømte for deres skibe. Mest berømt blev klipperen Cimber, der på 106 døgn i 1857 sejlede fra Liverpool til San Francisco.

Efter krigen i 1864 blev Aabenraa som det øvrige Sønderjylland indlemmet i Preussen og 1871 Tyskland. Aabenraa formåede ikke, som Flensborg at omstille skibsværfterne til at bygge dampskibe og udviklingen stagnerede. Byen fik en navigationsskole og i 1901 en smalsporet jernbaneforbindelse til Rødekro. Aabenraa var gennem perioden Nordslesvigs centrum for de nationale spændinger mellem dansk og tysk. I 1900 købte Sprogforeningen Schweitzerhalle ved Haderslevvej og gjorde den til et dansk forsamlingshus under navnet "Folkehjem".

Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 55% for Tyskland, men da det var slutresultatet for hele zonen der var gældende, kom Aabenraa som det øvrige Sønderjylland tilbage til Danmark. Aabenraa var i mellemkrigsårene centrum for det tyske mindretal i Nordslesvig, En ny tysk avis Der Nordschleswiger udkom fra 1946, en tysk privatskole og et bibliotek blev oprettet i 1947 og en børnehave i 1956.

I 1925 blev havnen udvidet med 450 meter kaj og et kraftværk Sønderjyllands Højspændingsværk og betød med øget trafik i 1930'erne beskæftigelse for mange arbejdere. Efter yderligere uddybning til 8,5 meter blev den Danmarks tredjedybeste havn.

Sønderjyllandshallen blev indviet 1956, hvor landsdelens store messer, sportsstævner og kongresser afholdes.

Af betydende bygninger er Sankt Nikolaj kirke fra Valdemars tid. Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. omkring 1400. Flere bevarede 1800-tals bykvarterer: Slotsgade, Store og Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade.

Kultur

Jomfru Fanny, en kvinde i 1800-tallets Aabenraa, er kendt for sine broderier og sine syner. [2]

Biblioteker

Museer og lokalhistoriske arkiver

Seværdige bygninger

Kirker



Aabenraa Kommunes placering

Musiklivet

Uddannelse

Folkeskoler

Privatskoler og Friskoler

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Højskoler

  • Højskolen Østersøen er en international højskole, dens hovedformål er at medvirke til fremme af samarbejdet mellem Danmark og nabolandene i Østersøområdet om kulturel og folkelig udvikling og løsning af miljømæssige og kommercielle opgave.

Voksenuddannelse

  • VUC Aabenraa er en afdeling af VUC Sønderjylland. Den ligger tæt ved de øvrige uddannelsesinstitutioner, som VUC naturligt samarbejder med, som fx Pædagog-seminariet, Aabenraa Statsskole, og Social- og Sundhedsskolen.

Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. Danmarks Statistik, Statistikbanken
  2. Error on call to Template:cite web: Parameters url and title must be specified Birgitte Kragh (2003). . KVINFO.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85benr%C3%A5
Al tekst er udgivet under GNU Free Documentation License










 

Stikordsregister: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å


Gør til startside
Føj til favoritter
Send til en ven
Sitemap
Brugernavn:
Adgangskode:
Husk mig Glem kode?
KONTAKTbasen STATISTbasen BLOGbasen MAILbasen LINKbasen STARTbasen
771 online
Du er her: STARTbasen » Leksikon » Artikel: Aabenraa